Service

AI-integration

LLMs, RAG og agents koblet ind i jeres systemer.

AI er det hurtigste skift jeg har set i softwareudvikling, og jeg arbejder med det dagligt. Jeg bruger AI-værktøjer i min egen udvikling, og jeg bygger AI ind i de produkter jeg laver for kunder. Når jeg bygger AI ind hos jer, er målet det samme som med resten af stacken: noget der er forståeligt, kan vedligeholdes, og som I selv kan tage over.

Jeg træner ikke grundmodeller, og jeg bygger ikke en GPT fra bunden. Jeg bygger oven på de modeller der allerede findes (OpenAI, Anthropic, lokale Llama- og Mistral-derivater) og kobler dem ind i jeres systemer på en måde der giver mening for jer.

Det jeg laver med AI

  • LLM-integration. Forbinde en model med jeres egne data, processer eller produkter via en API. Streaming, function calling, tool use.
  • RAG på jeres egne data. Bygge en søgning eller chat oven på jeres dokumenter eller database. pgvector i Postgres, embeddings, semantisk søgning.
  • Agents og workflows. En agent der løser en konkret opgave i organisationen, fra mail-triage til kode-review til kunde-support.
  • MCP-servers. Lade Claude, ChatGPT eller en lokal model tale med jeres egne værktøjer via Model Context Protocol.
  • Eval og monitoring. Måle om modellen faktisk gør det den skal, og fange det når den ikke gør.

AI-drevet udvikling

Jeg bruger AI i min egen daglige udvikling. Claude Code, MCP-servers, custom agents til research og test-skrivning. En del af det I betaler for, kommer hurtigere igennem end for et par år siden, ikke fordi jeg dropper kvaliteten, men fordi den kedelige del af arbejdet er hurtigere overstået.